Gennem en omfattende gennemgang af virksomheden, fra produktion til lager, har Anne Grethe registreret og opdateret alle produkter i KemiData, et system til registrering og håndtering af kemiske produkter og arbejdsprocesser. Anne Grethe har talt med alle medarbejdere for at finde ud af, hvilke produkter de bruger, hvad de bruger dem til og hvornår, og hun har fundet produkter selv der, hvor man troede, der intet var.
I samarbejde med medarbejderne har hun kasseret unødvendige produkter og substitueret til mindre farlige produkter, hvor det var muligt.
I det store arbejde har KemiData været et særdeles nyttigt redskab for Anne Grethe og BoConcept. Ved at bruge systemet får de en systematik og et overblik, der gør det nemt at fremsøge og evaluere produkternes farlighed og dermed søge efter mindre skadelige alternativer. Dette giver ikke kun tryghed, men det muliggør også en mere informeret beslutningsproces, når det kommer til valg af produkter og leverandører.
Derudover fremhæver Anne Grethe, at KemiData også er meget brugervenligt for medarbejderne, der nemt kan slå et produkt op i systemet og se, hvad de skal bruge af værnemidler.
Men det er ikke kun systemet, der har gjort en forskel. Lina Nashour, kemiker ved CRECEA, har været Anne Grethes rådgiver i processen. Lina har hele tiden guidet og uddannet Anne Grethe i brugen af systemet, så hun har følt sig tryg i, at BoConcept udnytter systemets fulde potentiale. Og for Anne Grethe er det bedste i virkeligheden kombinationen af god rådgivning og et godt system.
Alt i alt er Anne Grethe og KemiData et eksempel på, hvordan en dedikeret person og et effektivt system kan medvirke til at komme i mål med en virksomheds ønske om at sikre et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke bliver syge eller får gener af den kemi, de er i kontakt med i deres arbejdsdag.
Kontakt Lina hvis I også ønsker et overskueligt system til jeres kemi