Sådan forebygger I ulykker og får en bedre sikkerhedskultur

Alle ulykker kan i princippet forebygges, og nøglen til at reducere arbejdsulykker og forbedre sikkerheden er et godt arbejdsmiljø. De arbejdspladser, der prioriterer arbejdsmiljøet højt, har halvt så mange alvorlige ulykker som virksomheder, der prioriterer det lavt, ifølge forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Men der er mange forskellige årsager til arbejdsulykker, og der kan være bagvedliggende årsager, som kan være svære at få øje på. For at forebygge ulykker effektiv og skabe en stærk sikkerhedskultur er det derfor vigtigt, at I på arbejdspladsen laver flere indsatser og sikrer den nødvendige opbakning – både fra den øverste ledelse og fra medarbejderne.

Læring fra situationer, hvor noget kunne være gået så galt, at en ansat kom til skade, kan være ét element i en effektiv forebyggelse af arbejdsulykker.

Hvis I på jeres arbejdsplads undersøger omstændighederne og årsagerne til nærved-ulykkerne på samme måde, som hvis det havde været en ulykke med skader, kan I lære af dette og gennemføre forebyggende tiltag inden, der sker en egentlig ulykke.

Hvis I vil forebygge ulykker, kan I med fordel sætte fokus på:

• At ledelsen værdsætter det gode eksempel og går forrest som rollemodeller

• At arbejdspladsen prioriterer og tænker sikkerhed ind i alle opgaver

• At sikkerhed er en prioriteret del af den løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere

• At der er en åben og anerkendende kultur på arbejdspladsen, så medarbejdere tør gøre opmærksom på sikkerhedsproblemer

• At læring fra ulykker og nærvedulykker aktivt indgår i arbejdet med at forbedre sikkerheden

• At sikkerheden prioriteres højt – også under tidspres

Forebyggelsestiltag skal tænkes ind tidligt i planlægningen af arbejdet. Denne anbefaling bygger på Szymberski-kurven, som er navngivet efter en polsk forsker, der fandt ud af, at muligheden for at påvirke medarbejdernes sikkerhed effektivt fx i et byggeprojekt falder drastisk, efterhånden som projektplanen bevæger sig frem mod projektets afslutning.

I praksis betyder det f.eks. at indsatser, som tænkes ind allerede i en design- eller projekteringsfase vil være langt mere effektive end indsatser, som først implementeres, når et byggeri eller lignende er gået i gang.

Det giver måske sig selv, men i praksis betyder det, at I fx bør tænke arbejdsmiljø og sikkerhed ind, når I indkøber nyt materiel, nye maskiner, laver nye indretninger og bygger nyt.

HØJERE

Den anden anbefalinger lyder at der skal findes løsninger så højt oppe af forebyggelsestrappen som muligt.

Forebyggelsestrappen beskriver forskellige forebyggende tiltag – fra de mest effektive, hvor vi enten fjerner det farlige i arbejdet eller udskifter det med noget mindre farligt, over de moderat effektive tiltag, hvor vi afskærmer eller indretter for at minimere risiko for ulykker til de mindst effektive, hvor vi laver organisatoriske tiltag som fx instruktion, undervisning, påvirkning af adfærd gennem informationskampagner e.l.

Kun en meget lille del af de tiltag, der bliver implementeret på danske arbejdspladser, er i den mest effektive kategori, mens langt størstedelen af tiltagene er de mindre effektive såkaldte organisatoriske tiltag.

I kan bruge forebyggelsestrappen til at skabe refleksion og tydeliggøre, hvilket niveau i forebyggelseshierarkiet I arbejder på og hvorfor.

BREDERE 

Den tredje anbefaling er, at det forebyggende arbejde skal være bredt forankret – organisatorisk og ledelsesmæssigt og med medarbejdernes aktive medvirken. En af grundene til, at arbejdspladser nogle gange ikke får implementeret de mest effektive forebyggende tiltag er, at arbejdsmiljøorganisationen mange steder bruger store mænger tid og energi på at skabe den nødvendige opbakning til arbejdsmiljøarbejdet, før de kan implementere de nødvendige løsninger.

En stærk sikkerhedskultur starter derfor med en engageret topledelse, som fx står bag en overordnet arbejdsmiljøstrategi samt konkrete sikkerhedsprocedurer og politikker. Arbejdsmiljøarbejdet bør integreres i jeres organisations øvrige funktioner og synliggøres som en central ledelsesopgave i det daglige. Endelig skal hele ledelsen gå foran med et godt eksempel, som at følge reglerne om sikkerhedssko, brug af sikkerhedsvest og at benytte adgangsveje for gående færdsel.

Et helt simpelt greb til at sikre bred organisatorisk forankring af jeres sikkerhedsarbejde kan være at sætte sikkerhed og arbejdsmiljø på som fast punkt på alle møder. Dette viser både medarbejdere og ledere, at arbejdsmiljø er et prioriteret område. Det kan være både tavlemøder, afdelingsmøder og 1:1-samtaler mellem leder og medarbejder.

En anden måde kan være at træne ledere i at have samtaler med deres medarbejdere om sikkerhed og arbejdsmiljø. Forskning viser fra NFA, at ved at øge antallet af samtaler i organisationen, som handler om sikkerhed og arbejdsmiljø, kan man faktisk påvirke medarbejdernes adfærd i en mere sikker retning.