Afhængig af ambition for et konkret byggeprojekt kan man efter DGNB-kriterierne blive inddelt i 3 niveauer: Platin, Guld eller Sølv.
Til hvert niveau er der særskilte pointkrav, som kan opnås ved at samle point indenfor de definerede kriteriekategorier. Et af disse kriterier er indendørs luftkvalitet, SOC1.2. Der skal derfor kontrolleres, om det planlagte byggeri stemmer overens med virkeligheden. Da DGNB-certificeringer er så udbredte og anerkendte i den danske byggebranche, er det en stærk måde at dokumentere kvalitet for relevante interessenter.
Kravet til indendørs luftkvalitet i DGNB-systemet er vægtet som en betydelig faktor for slutbrugernes sundhed og er derfor formuleret som et knock-out-kriterium. Det betyder, at hvis det færdige byggeri ikke opfylder mindstekravene, kan det ikke certificeres.
I den nyeste version af DGNB-kriterierne stilles der krav til koncentrationen af specifikke flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og aldehyder i det færdige byggeris indeluft. Målingerne skal udføres senest 28 dage efter et repræsentativt rum er “klart til aflevering”.
Målingerne udføres ved at udtage luftprøver, som analyseres og vurderes og i sidste ende sammenholdes med kriteriets grænseværdier.
Hos CreceaJoblife kan vi hjælpe jer med at vurdere byggeriets indendørs luftkvalitet mhp. at opnå en DGNB-bæredygtighedscertificering.
Vi kan altså hjælpe jer med alt i forhold til bæredygtighedsmålingerne.
Ønsker du at tale med en af vores konsulenter med speciale på området?