En moderne tilgang til ergonomi og smerter

Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med smerter i kroppen. Disse smerter kan føre til, at medarbejderne trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, får mere sygefravær og en forringet livskvalitet. Samtidig viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, at smerter i nakke og ryg hvert år koster den danske stat knap 40 milliarder kroner (Podcast Godt Arbejdsmiljø, NFA). Og viden fra de arbejdsmedicinske klinikker viser også, at folk, der bliver sygemeldt med muskel/skelet smerter, har stor risiko for ikke at vende tilbage til arbejdet igen. Hele 80% bliver ikke fuldt funktionsdygtige og selvforsørgende igen.

Som arbejdsmiljøprofessionelle spørger vi naturligvis os selv om, hvordan det kan være at lige netop dette bliver så stort et problem, når rigtig mange arbejdspladser har bedre, flere og dyrere faciliteter og tekniske hjælpemidler end nogensinde før? Og at vi arbejdsmiljøprofessionelle har langt mere forskning og flere undersøgelser end tidligere, som vi kan trække på i forebyggelsesøjemed.

Mange virksomheder har et bevidst og relevant fokus på korrekte arbejdsstillinger og medarbejdernes generelle trivsel. Som arbejdsmiljørådgivere ser vi mange gode og passende tekniske hjælpemidler, som fx justerbare stole, skærme og borde. Lige som der også er mange gode tekniske hjælpemidler til løft og håndtering af tunge emner.

Bredere og meget mere nuanceret perspektiv

Noget tyder på at vores tilgang til forebyggelse af smerteproblemer ikke længere er tilstrækkelig.

Forskning og undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at årsagerne til smerterne skal findes og ses i et langt bredere og meget mere nuanceret  perspektiv, end vi har gjort tidligere. Mange af os vil hævde, at det har vi altid gjort, og nu skal vi have virksomhederne med ombord i forhold til at tænke bredt og langt mere helhedsorienteret i forhold til forebyggelse, sundhed og trivsel, når vi taler om smerter.

Der er en kursændring i gang inden for ergonomiområdet, hvor vi skal se på smerter og de udfordringer, som virksomhederne står over for både i forhold til fastholdelse af medarbejdere, der er i risiko for at udvikle kroniske smerter, og i forhold til hvordan vi som arbejdsmiljørådgivere kan hjælpe virksomhederne med ergonomiske udfordringer. Den nyeste viden på området fra NFA viser, at smerters oprindelse ikke nødvendigvis skal findes i det fysiske arbejde, men i høj grad afhænger af psykosociale faktorer, såsom medarbejderens oplevelse af indflydelse på egne arbejdsopgaver, planlægning af disse og oplevelsen af social støtte og opbakning fra kolleger og ledelse. Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration har med deres nye værktøjer til at skabe dialog og fokusere på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsfællesskaber, trygge relationer og trivsel også påvirker oplevelsen af smerter, sat lys på, at smerter skal håndteres og ikke udelukkende forsøges elimineret. Håndtering af smerter kræver derfor en flerstrenget indsats, hvor arbejdspladsen fokuserer på flere faktorer og finder løsninger i fællesskab.

Fysioterapeut og lektor ved Aalborg Universitet Morten Høgh påpeger, at smerter ofte ikke har en specifik årsag, men at årsagsbilledet er langt mere komplekst og nuanceret. Både NFA og Morten Høgh understreger, at arbejdet i sig selv sjældent forklarer smerterne eller er den primære årsag til smerterne for den enkelte medarbejder, men at arbejdet ofte spiller en stor rolle i det komplekse billede. Det er derfor vigtigt at se på den enkeltes livssituation i et helhedsorienteret perspektiv. Sammenhængen, både på og uden for arbejdspladsen, bliver derfor vigtigere end nogensinde at fokusere på for at komme til bunds i smerteproblematikken.

Tænk i flerstrengede og helhedsorienterede indsatser

Som virksomhed, leder og arbejdsmiljørepræsentant kan man gøre følgende for at hjælpe sine medarbejdere og kolleger bedst muligt ud fra den nyeste viden om ergonomi og smerter:

1. Vær nysgerrig på de psykosociale faktorer (Arbejdsmiljøorganisation)

Hvordan er arbejdet organiseret? Hvor meget indflydelse og medbestemmelse har medarbejderne på arbejdsopgaverne? Er det muligt at planlægge pauser i løbet af dagen? Selv oplevelsen af indflydelse kan have stor betydning for, hvordan den enkelte oplever smerter. Frygt for smerte kan også føre til øget smerteoplevelse. Frygt for at udføre visse arbejdsopgaver eller for selve arbejdet generelt kan resultere i inaktivitet eller endda tilbagetrækning fra arbejdet. Begge dele vil forværre smerteproblematikken, hvis den enkelte ikke rustes eller uddannes til at håndtere smerten psykologisk og dermed bevare en tilknytning til arbejdspladsen i det omfang, det er muligt.

2. Tilegn dig viden om smerter (leder/arbejdsmiljørepræsentant)

Smerter er komplekse og ikke nødvendigvis farlige, men det er vigtigt at håndtere dem korrekt både som individ og som arbejdsplads. Det er vigtigt at se på den enkeltes livssituation i et helhedsorienteret perspektiv

3. Skab et rum for dialog (leder/arbejdsmiljørepræsentant)

Dialog er afgørende for at medarbejderne tør komme og fortælle om udfordringer med at udføre deres arbejdsopgaver på grund af smerter. En af de vigtigste redskaber er at spørge og lytte til, hvordan smerterne påvirker medarbejderen i løsningen af opgaver og medarbejderens generelle trivsel. Gå tættere på medarbejderens opgaveløsning, spørg ind til detaljer og tal om  mulighederne for at hjælpe medarbejderen med at komme tilbage til trivsel. Du kan også tage initiativ til en dialog om smerter i ledergruppen/arbejdsmiljøorganisationen, så I sammen får en bedre forståelse og kan handle i forhold til smerter på jeres virksomhed.
Læs mere her: www.arbejdsmiljoweb.dk/krop-og-sundhed/smerter/tal-om-smerter-tag-handling-sammen/viden-om-smerter

4. Skab rum for aktive pauser og øvelser

Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA viser, at 5 minutters småøvelser dagligt kan reducere risikoen for smerter og overbelastning. Det styrker både fællesskabet og den enkeltes evne til at tage ansvar for egen sundhed. Hvis arbejdet er meget fysisk krævende, kan det derimod være hensigtsmæssigt med en pause til restitution.

Læs mere her: nfa.dk/da/nyt/nyheder/2022/smaaovelser-i-arbejdstiden-kan-potentielt-nedbringe-langtidssygefravaeret-med-13-pct

5. Skab systematik omkring emnet (leder)

Brug jeres arbejdsmiljøorganisation og herunder arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), tillidsrepræsentanter (TR) og MED/SU-udvalg til at integrere forebyggelse af smerter i jeres arbejdsrutiner. Sæt fokus på smerter i trivselssamtaler og i den løbende arbejdspladsvurdering (APV).

Sundhedsmiljø

Ved at skabe systematik omkring emnet smerter, tilegne sig viden, være nysgerrig på de psykosociale faktorer, skabe et rum for dialog og fremme aktive pauser og øvelser kan virksomheder og ledere bidrage til at hjælpe medarbejderne bedst muligt. Det kræver en bevidst og løbende indsats, hvor både arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen arbejder tæt sammen om at skabe et sundt arbejdsmiljø. Dette kan bidrage til at reducere smerterne hos medarbejderne, forbedre arbejdspladsens produktivitet og trivsel samt reducere omkostningerne forbundet med smerter for både den enkelte og for samfundet som helhed.

Det er ikke nemt. Det er komplekst, og noget de fleste først er begyndt at snuse til.

CreceaJoblife hjælper gerne på vej med løbende sparring og med mere viden om, hvordan man kan ændre forebyggelsesstrategi til sundhedsmiljøstrategi med et helhedsorienteret sigte som omdrejningspunkt.