Der er fx krav til særlige APV’er indenfor:
Læs nedenfor mere om nogle af disse særlige arbejdspladsvurderinger.
Læs mere om de generelle regler til en APV.
Reglerne om eksplosiv atmosfære, ATEX stiller supplerende krav i forhold til den generelle APV. Der skal laves en kortlægning og vurdering af arbejdet i områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære.
Vurderingen skal særligt indeholde:
Vurderingen skal foretages for hver arbejds- eller produktionsproces og ved alle driftsbetingelser i forbindelse med et anlæg.
APV’en skal ajourføres, når der sker ændringer, efter ulykker eller væsentlige uheld på arbejdsstedet, og minimum hvert tredje år.
Gennemførelse af denne arbejdspladsvurdering er en anden end den generelle, hvor man fx interviewer de ansatte. Når det drejer sig om kortlægning og vurdering af eksplosionsrisici, skal det være en eller flere personer med kompetence på eksplosionssikringsområdet, der gennemfører arbejdet.
Hvor støj kan udgøre en sikker- og sundhedsmæssig risiko, både pga. høje støjbelastninger eller generende støj, er der regler om, at en APV skal behandle særlige forhold:
Støjmålinger
Ved vurdering af støjpåvirkningen er der regler om, at der skal laves støjmålinger, når støjen er sundhedsskadelig, som fx når støjbelastningen er over 80 dB(A), eller der er høj impulsstøj.
Arbejdstilsynets (AT’s) APV regler foreskriver, at der skal måles med passende mellemrum, og det er almindeligvis minimum hver 3. år, den skal gentages. Målingerne skal dog løbende opdateres ved ændringer, der har påvirket støjeksponeringen, ligesom der generelt foreskrives opdateringer i de almindelige APV regler.
Hvis virksomheden ikke har kompetencer og udstyr til at foretage målingerne, skal der indhentes bistand fra en ekstern sagkyndig. Joblife har stor erfaring og viden om støjmåling – og støjbelastningsberegninger og har kalibreret udstyr, som er nødvendigt for at få retvisende måleresultater.
Læs mere om støj og støjmåling
Ved udsættelse for biologiske agenser er virksomheden omfattet af regler for særlig APV, hvor vurderingen skal foretages på grundlag af en klassificering af de biologiske agenser.
Der er særligt fokus på:
I sundheds- og dyreplejen skal der ved den biologisk APV desuden tages særligt hensyn til:
Vurderingen skal, som ved de generelle regler om APV, ajourføres, når der sker ændringer, dog minimum hvert tredje år.
Læs mere om biologisk APV ved renovering af bygninger.
En virksomhed skal, når der er viden om, at en medarbejder er gravid eller ammer, sørge for, at arbejdspladsvurderingen indeholder en vurdering af, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen.
Påvirkningens farlighed og dens styrke og varighed skal indgå i vurderingen. Beslutningen om, at en gravid eller ammende kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold.
For at være på forkant kan virksomheder med kvindelige medarbejdere lave denne arbejdspladsvurdering i forhold til alle arbejdsopgaver på arbejdspladsen, så man ved, hvor gravide og ammende uden vanskeligheder må arbejde i virksomheden, og hvilke arbejdsopgaver eller – områder, som de ikke må arbejde med.
Læs evt. mere på portalen Gravide med job
Kemisk APV og kemisk risikovurdering er to sider af samme sag. Virksomhederne skal lave kemisk APV eller kemisk risikovurdering på alle kemikalier/processer, hvor der kan ske en eksponering for enten kemi eller procesgenererede forureninger som fx støv, dieselpartiker, svejserøg mm.
Den kemiske APV kemisk risikovurdering skal gennemføres som led i arbejdet med virksomhedens almindelige arbejdspladsvurdering. Den kemiske risikovurdering er på samme måde som den almindelige APV en løbende proces, som virksomheden skal bruge til systematisk at få kortlagt og vurderet arbejdsmiljøet for medarbejdere, der arbejder med eller kan blive udsat for farlig kemi under arbejdet.
For at kunne vurdere om den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, er der altid nogle forhold, som skal indgå i denne kemisk APV/kemisk risikovurdering.
Det drejer sig om følgende 7 forhold:
Som ved den almindelige APV skal der ved kemisk APV sættes handlinger ind i en handlingsplan, hvis vurderingen har afsløret, at den farlige kemi udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Kemisk APV kan opleves som en vanskelig opgave, og Joblife bistår mange virksomheder med denne opgave.
Joblife ejer Dansk Kemidatabase, som er et kemistyringssystem, som bl.a. kan styre kemisk APV/kemisk risikovurdering og samtidig opfylde mange andre krav, som virksomheder har, når man udsætter medarbejdere for kemiske eksponeringer. Læs mere om Dansk Kemidatabase.
Joblife har stor erfaring med kemisk APV, både når den håndteres i Dansk Kemidatabase, men også når den håndteres i andre databaser eller på papirform, som vi også har APV skema til.
I forbindelse med APV skal der særligt vurderes de risici, som arbejdet udsætter de unge for og i den forbindelse at tage i betragtning deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om risici samt det forhold, at de endnu ikke er fuldt udviklede.
Og man skal have fokus på, at der er en del regler for, hvad unge ikke må arbejde med afhængig af alder, undervisningspligt og evt. lærerforhold.
Nogle brancher har i deres overenskomst aftalt en særlig APV ved natarbejde.
Ønsker du at tale med en af vores konsulenter med speciale på området?