Konsulent til rådgivning af kemisk arbejdsmiljø – Lyngby
Vil du være med til at skabe det bedste arbejdsmiljø og skabe værdi for virksomheder og medarbejdere i Danmark? Og har du erfaring med at rådgive virksomheder og organisationer indenfor kemisk arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye kollega i vores afdeling i Lyngby.
Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for stabilitet, sikkerhed, sundhed og tryghed på arbejdspladsen. I CreceaJoblife arbejder vi for at skabe det bedste arbejdsmiljø overalt i Danmark. Vi er her for at gøre en forskel og skabe værdi for både mennesker og virksomheder, og vi gør vores bedste for at løse de udfordringer, vores kunder har. Sammen med vores kunder kan vi forebygge og forhindre nedslidning, ulykker og sygdom. Det, vi gør, påvirker menneskers arbejdsliv og virksomheders eksistensgrundlag. Det ansvar tager vi dybt seriøst.
I CreceaJoblife oplever vi stor vækst inden for området ”kemisk arbejdsmiljø”. Derfor søger vi en erfaren arbejdsmiljøkonsulent med baggrund som kemiingeniør eller lignende. Du vil være en del af vores team på 17 kemikere, som sammen rådgiver, udvikler og leverer resultater, der gør en positiv forskel for vores kunder. En stor del af vores kunder samarbejder vi bl.a. med via vores kemikaliestyrings- og rådgivningskoncept Dansk Kemidatabase. Se www.dansk-kemidatabase.dk
Opgaverne spænder bredt inden for kemifaglig arbejdsmiljørådgivning og kan bl.a. være:
- Rådgivning om kemisk risikovurdering
- Rådgivning om håndtering af kemiske produkter og arbejdsprocesser samt brugen af værnemidler
- Gennemførelse af arbejdshygiejniske målinger – gasser, dampe, støv etc.
- Rådgivning om substitution
- Kontrol af stinkskabe og punktudsugning
- Behandling af sikkerhedsdatablade og udarbejdelse af instruktioner / via Dansk Kemidatabase
- Undervisning
Hvad søger vi hos dig, og hvad tilbyder vi
Du har en bred og solid erfaring som konsulent inden for kemifaglig arbejdsmiljørådgivning, og vi forventer og forestiller os, at du:
- Er uddannet kemiingeniør, cand.scient. i kemi eller lignende og med min. tre års erhvervserfaring
- Arbejder som arbejdsmiljøkonsulent eller i lignende stilling
- Kan navigere i spændingsfeltet mellem opgaver samt betjene og udvikle eksisterende såvel som nye kunder
- God til kundekontakt, hvor du sammen med kunden er god til at analysere og afdække kundens behov og efterfølgende er i stand til at gennemføre implementeringen sammen med kunden
- Motiveres af spændende og faglige opgaver hos nye såvel som eksisterende kunder
- Har erfaring med kemifaglig arbejdsmiljørådgivning, kemiske problemstillinger, arbejdshygiejniske målinger
- Trives i maskinrummet og kan formulere dig præcist på både dansk og engelsk
I CreceaJoblife er vi stolte af hinanden og vores arbejdsplads, hvor alle ansatte spiller en vigtig rolle internt såvel som for vores kunder. Hver dag lærer vi af hinanden, vi lærer sammen, løfter i flok og tager vores egen medicin angående et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af vores stærke tværfaglige fællesskab i en virksomhed med engagerede kollegaer – vi har god humor, der er højt til loftet og vi sikrer fleksibilitet i dit arbejdsliv, hvor du naturligvis har mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi har desuden gode kontorfaciliteter, en fremragende kantine, fokus på medarbejdertrivsel, sundhedsforsikring, fleksløn, ét årligt fælles ”CreceaJoblife-døgn” og meget meget mere.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, kemi, Tina Jensen på 27 61 39 17.
Bliv en del af CreceaJoblife, som udvikler sig hver dag
CreceaJoblife er førende inden for arbejdsmiljørådgivning. Vi er for nyligt fusioneret, så vi i dag står som én samlet og stærk muskel med de dygtigste konsulenter i branchen inden for samtlige arbejdsmiljøemner: psykisk arbejdsmiljø og psykologisk beredskab, sundhed på arbejdspladsen, ergonomi, fysisk arbejdsmiljø, ulykkesforebyggelse, kemi og meget mere.
Som en ekstra, spændende dimension, er vi ejet af det uafhængige finansielle rådgivningshus, Howden Danmark, hvor vi udgør det ben af forretningen, der kaldes Health & Safety. Herved kobler vi arbejdsmiljø og risikostyring og hjælper således virksomheder med at reducere skader, styrke deres risikoprofil og skabe et mere robust forretningsgrundlag.
Du kan læse mere på creceajoblife.dk eller www.dansk-kemidatabase.dk.
Send os en ansøgning
Send din ansøgning med CV til tije@joblife.dk. Vi afholder samtaler løbende.