Før var der kun én måde at gøre tingene på. Nu tager vi en kop kaffe, og så finder vi en løsning sammen

For 2 år siden viste to trivselsmålinger efter hinanden en afdeling, der ikke fungerede. En afdeling hvor man undgik hinanden, hvor der var klikedannelser, hvor medarbejderne var mistroiske over for ledelsen og ledelsens hensigter, og hvor medarbejderne helst bare ville passe sig selv.

Det skulle der rettes op på, og derfor blev Ronnie ansat som ny teamchef. Ronnie ønskede, at der skulle være mulighed for en fast ledelsesrepræsentant på matriklen for at sikre en nær ledelse, øge tilliden til ledelsen og for at få et indblik i medarbejdernes behov og kompetencer. Denne nye ledelsesrepræsentant var teamkoordinator, Basse.

Gå-ture har givet sparring og sat tanker i gang om god ledelse
På sidelinjen havde Ronnie CRECEAs psykolog Tine Holmegaard. I perioden, hvor afdelingen ikke fungerede, havde Tine været involveret i processen, så hun kendte allerede flere af medarbejderne, kulturen og organisationen.

Ronnie vidste, at i sådan en forandringsproces, som den han nu stod overfor, skulle der ikke ret meget til, før det hele ville gå galt. Og derfor havde han brug for at sparre med Tine undervejs.

Tine Holmegaard siger grinende, at det nu ikke var fordi, han var alt for begejstret for hende til at starte med, men de to har de sidste år gået rigtig mange ture sammen, hvor de har vendt mange tanker og mulige løsninger på udfordringer. Det har været tanker om, hvad god ledelse betyder for trivsel, arbejdsmiljø, effektivitet og økonomi, og hvad han så konkret skulle gøre i de situationer og udfordringer, han stod i. Og de har været helt enige om, at man kun kan vinde ved at drive god ledelse.

Ledelse hvor medarbejderne er
Ronnie og Basse har fra starten fx haft et ønske om at være, hvor medarbejderne også er.
Ronnie er selv uddannet brolægger, og han tror på sine medarbejdere, for som han siger ”det her er faguddannede folk, de er dygtige, de kan godt tænke selv, og derfor involverer vi dem i de beslutninger, vi tager”.
Ronnie prioriterer altid at have tid til en snak med sine medarbejdere.  Hvis de kommer og spørger om noget, skal der være tid til at snakke med dem. ”Jeg har ALTID tid til dem – også på telefonen, også om aftenen”.

Det samme gælder for Basse. Han fortæller, at han meget gerne kører med medarbejderne ud og arbejder, for så får man sådan en god snak. ”Det er ikke alt, der kommer frem, hvis man sætter sig ned eller kalder dem ind på kontoret, men når man arbejder og snakker samtidig, så går det bedre”.

Det betyder også, at han kan hjælpe dem i deres arbejde: ”jeg tror ikke, at vi kan arbejde hurtigere, men vi kan arbejde smartere”. Så Basse har også brugt turene til at finde ud af, hvordan han bedst hjælper dem ude i marken, så de kan komme hurtigere videre til et nyt projekt, for det er projekterne, de tjener penge på.

Når Basse skal svare på, hvorfor det efter hans mening nu går så godt i afdelingen, handler det om, at ”de har fikset en masse småting som fx låse på nogle porte, som alle før gik og irriterede sig over, og de har formået at gøre medarbejdernes hverdag nemmere”.

Og medarbejderne kan godt genkende forandringen. De ser også en afdeling med god stemning, smil og jokes.

Men at det er blevet sådan, fordi deres hverdag er blevet nemmere. Det er de ikke enige i.

Det er her, Murat beder om ordet og siger:
”Sikke noget pis du lige sagde der, Basse. Det passer slet ikke, hvad du lige sagde om at ændre på låsene på porte osv. At det går så godt handler om jer. Tak til jer. I lytter. Man kan altid komme til jer, for vi ved, at I tager os seriøst. Det har intet at gøre med alt det, I har fikset. Det vigtige er, at I er præcis, som I er”.