På denne uddannelse uddanner vi på to dage
ergonomiambassadører til at vurdere, vejlede i og fremme den gode ergonomi på
din arbejdsplads.
Uddannelsen afholdes på et mejeri, så det bliver mest mulig praksisnær.
Uddannelse som ergonomiambassadører i mejeriindustrien - 2 dage
Denne uddannelse har et udpræget praktisk fokus. Uddannelsen sætter særligt fokus på praktisk anvendelse af metoder, værktøjer og viden. Alle emner på uddannelsen rettes mod daglig praksis og deltagernes egne
erfaringer. Hvert emne afrundes med kobling til daglig praksis, hvor deltagerne skal overveje, hvordan de omsætter det lærte til daglig praksis, og hvordan de får kollegerne med ombord.
Mål med uddannelsen
Målet med uddannelsen er at uddanne ergonomiambassadører, som skal styrke forebyggelse af skader og nedslidning i forbindelse med løft og håndtering og forebygge uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i mejeriindustrien.
Målgruppe
Alle der interesserer sig for ergonomi og ønsker at gøre en forskel i det fysiske arbejdsmiljø. Deltagerne kan være arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og medarbejdere fra alle faggrupper og funktioner.
Indhold
På ergonomiambassadøruddannelsen får deltagerne:
- Forståelse for de ergonomiske belastninger inden for mejeriindustrien og konsekvenserne heraf
- Viden om ergonomi i daglige arbejdssituationer – herunder hvordan man risikovurderer
- Metoder til at arbejde med vaner og motivation
- Træning af kommunikation og formidling for at opnå personlig gennemslagskraft
- Forståelse for ambassadørens rolle og handlemuligheder
- Viden om samarbejdsrelationer (nærmeste leder, arbejdsmiljøgruppe og AMO)
- Værktøjer og metoder til at sætte ergonomi på dagsordenen lokalt og i AMO
- Praktisk træning af færdighederne på et produktionssted, så du som ambassadør kan øve dig i at omsætte teori og træning til praksis.
Uddannelsen understøtter supplerende arbejdsmiljøuddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO.